Moneybrother

Den iltre svensker med det kulsorte hår, Anders Wendin, er tilbage med sin anden plade ‘To Die Alone’, som er opfølgeren til den meget roste og grammynominerede debut ‘Blood Panic’ fra 2003.

Selv om omdrejningspunktet for svenskeren, under synonymet Moneybrother, er soul, så leveres det med den friskhed, som vi ved svenskerne er så gode til. Det skulle efterhånden være en realitet som mejslet ned i skånsk granit. For Wendins baggrund i punkbandet Monster fornægter sig ikke. ‘To Die Alone’ er en plade med rødderne solidt plantet i de gode melodier og hele Motowntiden og lyden ikke mindst. Det brager og bølger, og der er gang i den.

Trommerne hamrer derudaf fra starten af pladen, i hvad der også er den første singel ‘They’re building walls around us’. Sangen har absolut hitpotentiale med sit friske beat og hooklinen i strygerarrangementet. Samme strygere når loftet i baladen ‘I’m not ready for it Jo’. Og Wendins karakteristiske stemme når fin dybde og spændstighed i ‘It ain’t gonna work’.

Det virker i det hele taget ikke som om, at Moneybrother har skænket tankerne omkring den svære toer bare et øjebliks tid.
‘To Die Alone’ bliver kørt sikkert i garagen uden de store dikkedarre. Der er sikre ørehængere og nok diversitet til mange gennemlytninger. Der kunne sagtens være et fint lille gennembrud på den internationale scene på vej for Wendin. Hold bare øje med navnet Moneybrother. Det er ikke sidste gang, vi ser det foreløbigt.