Roskilde 05: Bloc Party – plads til forbedringer
En festivalsøndag i Roskilde er lig med drøje tømmermænd, og så er den bedste kur nu engang en kold øl og et Bloc Party – eller hva’?
Om festivalplanlæggeren også i sin tid har været bagstiv er ganske muligt, for det virker ganske mystisk at placere et af 2005’s fremmeste Indie-navne på Odeon-scenen frem for grøn, nå nej – Arena. En undren, der hurtigt blev aflyst af en anden irritation, da tonerne til ‘Like Eating Glass’ blev slået an. Om det var bandets eget valg eller lydmandens problem, så fik vi en koncert, hvor de forskellige lydniveauer på instrumenter og sang var helt ud af Roskildevejen!
Trommerne, der ellers blev spillet djævelsk godt af Matt Tong, var sammen med bassen så dominerende at de ellers så melodiske guitarriff endte i en pløret baggrund sammen med frontmands Kele Oberekes stemme, der lød som kom den fra en tragt. Når det så er sagt, var Obereke heller ikke i tilnærmelsesvis samme klasse live som på plade. Til trods for at hans vokalstil er råbende, lyder det meget mere som en form for melodisk sang på albummet end live. Her blev det nærmere til en flok udråb, som om lyrikken bare var ord der skulle reciteres højt. Tilmed var back-up vokalerne, som netop giver Oberekes rå stemme et blidt modspil, alt for lave og ofte uhørlige.
Bloc Party var ikke decideret dårlige, og varen blev leveret med energi og smil på læben, når Obereke snublede eller fik kastet diverse undertøjsartikler op på scenen. Stemningen blev klart løftet gennem koncerten, da publikum også både var trætte og mange formentlig kom for ‘at høre giraffen’ for første gang. Få numre, som ‘This Modern Love’ hævede sig da også over det middelmådige, og kom op og konkurrere med de mange fine nuancer, der træder så tydeligt frem på albummet.