Matisyahu

Den 26-årige new yorker Matisyahu er en ubetinget succes i hjemlandet. Selvfølgelig. For hvad er mere interessant end en ung jødisk mand, der både kan synge, rappe, lave human beatbox og med fuld kalot, langt skæg og hasidiske klæder leverer fængende dancehall-reggae.

‘Youth’ er hans tredje album, der udkommer i hælene på et yderst succesfuldt livealbum, og overplastres af et prædikerende religiøst udtryk. Uden at anfægte mandens tro, så blegner Matisyahus religiøse oder i forhold til eksempelvis Bob Marleys retfærdighedssøgende og konfronterende politiske protestsange eller Sizzlas maniske og militante rastafari-reggae.

Set i samme lys mangler Matisyahu også den glød og charme, som genren ellers er så rig på, og musikken fremstår i stedet som en luftig omgang synthesizer-båret reggae. Helhjertede forsøg på at inkorporere både rap, rock og traditionel jødisk musik fra Carlebach-skolernes musiktimer resulterer kun i alenlange solopassager, hvor forvrængede guitarer følges helt til dørs. Det virker både anstrengende og malplaceret, og ødelægger den fredsommelige hyggestemning ‘Youth’ ellers kan bryste sig af.

Men i en branche hvor relativt harmløse musikere ofte bedømmes på deres publikum, arbejder Matisyahus anderledes religiøse baggrund og autenticitet til hans fordel og sammenholdt med den lette, melodiøse og jam-baserede reggae, så rammer han lige ned i den brede målgruppe. Og hvad han mangler på plade skulle han efter sigende kompensere for i underholdningsværdi på en scene. Det kan kommende gæster på Roskilde Festival så glæde sig til.