Electrelane

Her er ikke så meget at tage fejl af. De fire kvinder i den britiske støj-psykedelica gruppe Electrelane har valgt en lige ind til benet beskrivelse af indholdet på dette album. Sjældenheder, som kun fans tidligere har haft fingrene i, fordi de sidder inde med primært limited edition vinyl singler.

Men tilbage til musikken. Der er ej heller meget at tage fejl af. Electrelane er kendt som støj-dyrkende kvinder, og derfor er det den overophedede guitar, der som én lang motorstøj løber som den røde tråd gennem de 16 numre. På samme lettere psykedeliske facon som Velvet Underground for utallige årtier siden introducerede, og som vi i (næsten) vor tid bedst kender den fra den tyske krautrock samt britiske Stereolab.

Electrelane havde som udgangspunkt den vokalløse musik som omdrejningspunkt, men tilførte senere ligeledes stemmebåndet. På dette opsamlingsalbum er det dog primært instrumenterne, som får taletid, og derfor kan kedsomhed godt blive resultatet for det sarte øre. Det psykedeliske bliver for monotomt uden den skødesløse vokal. Er man derimod tilhænger af ensformighedens glæder, er opsamlingen et godt sted at falde ind i et verdensfjernt univers.

Electrelane. 'Singles, B-sides & Live'. Album. Too Pure/Playground.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af