Scissor Sisters

Scissor Sisters brød i 2004 igennem med det selvbetitlede debutalbum, der kunne præstere hits som ‘Laura’ og ‘Take Your Mama’, og her blev de klassiske sangskrivningsdyder, som man kender dem fra kunstnere som Elton John og Bee Gees, succesfuldt tilført en stilsikker blanding af camp, kitsch og kabaret. De var et forfriskende indslag, der tonede rent (regnbuefarvet) flag og bekendte sig til festen med de kulørte lamper og sangskrivning af høj kvalitet.

Forventningerne er derfor høje til opfølgeren, nu hvor friskhedsværdien ikke længere er helt den samme, og ved første ørekast er ‘Ta-Dah’ et glædeligt genhør. Første skæring er også første single, og ‘I Don’t Feel Like Dancin” efterlader én meget uenig med sangens titel, men hvad der starter opløftende bliver desværre langsomt mere nedslående.

Det er stadig kulørt og charmerende, og disco-produktionen er blevet perfektioneret til nye højder, men problemet er simpelthen, at niveauet på sangskrivningen for sjældent når højderne fra debuten. Dermed bliver meget af ‘Ta-Dah’ ofte mere til ‘Lala’. Det er symptomatisk, at førstesinglen er det bedste nummer på pladen, da den er skrevet sammen med den musikalske gudfader, Elton John, hvilket minder én om, at der altså stadig er et stykke vej op til idolernes niveau.

Man kan så spørge sig selv, om man dermed ikke var bedre tjent med blot at købe nogle plader af selv samme idoler, eller måske blot at lægge vejen forbi det nærmeste kødmarked-diskotek for at få dagens ret af røvballe-disco fra det lokale coverband. Bidrager Scissor Sisters egentlig med noget i deres retro-poppastiche? Ja, det gør de, og Scissor Sisters er stadig de bedste til det, de gør, men de må godt tage nogle flere gode sange med næste gang.