Robbie Williams

Popfænomenet Robbie Williams ligger ikke på den lade side for tiden. Mindre end et år efter ‘Intensive Care’-albummet er han tilbage med en endnu bedre samling selvironiske og vanligt selvbiografiske numre, der leger mere med kunst og kreativitet end med egentligt hitmageri. I både tekst og musik er det en rejse, ikke blot tilbage i, men gennem tiden, hvor idolerne hyldes og ungdommen dissekeres. Verden handler til stadighed mest om Robbie selv, men det er en humoristisk og politisk bevidst egocentri, klædt i et vintage tracksuit og nypudsede Superstars. En snack i alle henseender!

Selve musikken er ikke mixet i den sikre hitblender, men derimod interessante eksperimenter med elektroniske krumspring og coverversioner af blandt andre Manu Chao (forrygende!), Sly & Robbie, Stephen Duffy og My Robot Friend. Sidstnævntes nummer ‘We’re The Pet Shop Boys’ er produceret af Pet Shop Boys selv, og de deltager dermed i en storslået hyldest til dem selv og til den tid, de i så høj grad var med til at forme. Også på nummeret ‘Madonna’, der lovsynger netop denne dame og enhver mands ret til at vælge hende frem for kæresten, har dyrehandler-duoen sat deres tydelige fingeraftryk, og de tilfører yderligere kvalitet til et allerede godt produkt, hvor numre som ‘Viva Life On Mars’ og ‘Lovelight’ også skal fremhæves.

Som man nok fornemmer, er der fokus på 80’erne og 90’erne, og netop numrene ‘The 80’s’ og ‘The 90’s’ står som noget af det bedste på hele albummet. Det spiller en afgørende rolle for albummets samlede udtryk, men uden at det tager overhånd eller bliver en retrospektiv kliché. Der interageres med alt, hvad moderne teknologi og inspiration kan bibringe, og man kan ikke undgå at spore en vis fascination af ‘The Streets’s Mike Skinner og hele spoken word-stilen, hvilket stemmer fint overens med den fandenivoldske tilbagelænethed, der ufravigeligt er Robbies varemærke. ‘Rudebox’ er street, glimmer og drengedrømme i friske, modige rammer.