Jay-Jay Johanson

Selv med sin karakteristiske, androgyne fremtoning og seks studiealbum fordelt over de sidste ti år er svenske Jay-Jay Johanson, eller Jäje Johanson som han i virkeligheden hedder, nok mest kendt som manden, der sang på The Knifes ‘Marble House’. På sin vis retfærdigt, for netop stemmen er Johansons altoverskyggende force.

Albummet fortsætter i vanlige Johanson-solostil, og blander de melankolske pop-sange med skiftevis sterile triphop-beats og håndspillede arrangementer. Uanset om løsningen er den ene eller anden, er det imidlertid altid vokalen, der redder albummets ære. Med sin næsten majestætisk selvsikre vokal og til tider direkte hårrejsende fraseringer, synger Johanson sig igennem de 11 særdeles velskrevne pop-sange.

Desværre når instrumenteringen, hvad enten den er håndspillet eller elektronisk, aldrig nær sammen niveau. Det fungerer fint, at vokalen er i forgrunden, men så anonymt og forudsigeligt havde resten ikke behøvet være, og derfor når gennemsnitsskæringen ikke meget over det jævne. Undtagelserne fra reglen, som ‘Rocks in Pockets’ og ‘As Good As It Gets’, der begge, også som helhed, er fabelagtige skæringer, bekræfter, at en så fremragende sanger og sangskriver som Johanson burde kunne nå endnu højere.