Kirsten Ketsjer The Rock Band

Det er svært at være andet end imponeret over, hvor mange af de trods alt få originale, danske bands, der er tilknyttet den lille musiksammenslutning Yoyooyoy. Sidste år var det Frisk Frugts ‘Guldtrompeten’, der løftede både øjenbryn og smilebånd på kritikere og pladekøbere, og i år tyder det på Kirsten Ketsjer og deres nye album vil gøre det samme.

Det der først og fremmest kendetegner trioen er deres charme. Det er svært at forestille sig andet, end at pladen er lavet om sommeren, og selvom mange af bandets udskejelser ligger langt fra noget, der minder det mindste om en mainstreamskabelon, er det altid uhøjtidligt, altid med et glimt i øjet. Når de således byder på noget nær alt fra improviseret støj, over fuglefløjt, børnesang og barnlig fjolleinstrumentering til støvet lo-fi sangskrivning og ren, hengiven popmusik, skyldes det i højere grad en nysgerrig, legesyg indgang til musikken end en indadvendt insisteren på at være anderledes.

Med til historien om trioens charme hører endvidere fortællingen om Anja Jacobsens fine stemme og trioens øre for den gode melodi, og især på numre som ‘Ernie and the Sand’ og ikke mindst den forrygende åbner ‘The Bridge’ går det hele på den måde op i en højere enhed. Havde bandet været mere kritiske og skåret mislykkede eksperimenter som det direkte hæslige ‘Saturn Revisited’, og det alt for tydelige Sonic Youth-plagiat ‘How Is Your Sleep?’ fra, så kunne vi have stået med en af de bedste danske rockplader i flere år. Nu må vi nøjes med nogle af de bedste numre.