Tarwater

Den tyske electro-duo Tarwater har med ganske stor dygtighed bygget sine elektroniske modulationer af melankolsk patina på den samme repeterende formel, som de tyske post-rock-bands Neu!, Can og To Rococo Rot har høstet anerkendelse for. Det ændrer Bernd Jestram og Ronald Lippok ikke ved her, men forsøger dog at slå en noget mere poppet tone an.

Det sker ikke mindst gennem større vægt på de vokaler, som dog mest af alt fremstår melodiforladte. For som musikken dyrkes vokalerne i repetition som på ‘When Love Was the Law in Los Angeles’. Det fungerer langt bedre for tyskerne, når de lader et mere dystert dub-landskab strække sig mod nattehimlen og læne sig op ad metropolens hvilepuls som på ‘Lower Manhatten Pantoum’. Eller når analoge instrumenter som klarinet og akustisk guitar får plads og følges smukt ad i forsigtige melodiforløb på ‘Roderick Usher’.

For Tarwater er det stadig lyden frem for sangen, der fungerer, selv om duoen kæmper bravt med at få de elektroniske skæringer smidt op på pophylden: »The sun is coming up and moving all around«, synger duoen unisont på ‘Akestra’. Men Tarwater fremstår nu langt stærkere, når duoen lader sjælens dystre indre være styrepind for de elektroniske udfoldelser. Her forstærker Lippok og Jestram deres noget avantgardistiske udtryk til at blive langt mere end repetition og lyde for repetitionen og lydenes egen skyld.