The Horrors – kun energi
Da The Horrors’ spøgelsestog rullede ind på Loppens prøvede gulve i fredags, blev der serveret konceptuel punkenergi skåret lige fra marven. Efter en forfriskende entusiastisk opvarmning med Dandi Wind, slendrede de fem unge briter på scenen til pigeskrig og stor applaus. Man kunne læse i øjnene på fremmødet, at en del københavnere allerede er indskrevet i ‘The Strange House’, og at blodtørsten efter iscenesat coolness skulle en tur med i byen.
Og således blev porten til alverdens dødsriger sparket ind med ‘Count in Fives’ med vokalen i centrum, badet i ekko og omringet af skrigende guitarer. Herefter gik det slag i slag med lidt kønsløse og mudrede gengivelser af debutens sange. Live er bandet fokuseret på energien, og desværre går mange detaljer tabt. For eksemplen på singlen ‘Sheena Is a Parasite’ hvor heftigt trommespil var reduceret til lidt for oldschool-garagerock-beating. Publikum var vilde efter at bryde dæmningen mellem dem og scenen, men blev på ærgerlig vis tilbageholdt af en ihærdigt arbejdende vagt, som fra scenekanten forhindrede festen i at bryde ud.
Hvis man forventede The Birthday Party vol. 2, blev man skuffet. Til det er Faris Rotter ikke nær så karismatisk live som Nick Cave, selvom hårlak og sværgen er et acceptabelt forsøg. Ligesom Cave er Faris Rotter en rablende mørkemand, når han trasker rastløst langs plankerne. Det største vovestykke Rotter kunne svinge sig op på, var at træde op på en forstærker. Eller var det en stol? Who cares? The Horrors stod på scenen, og det var stort nok til de fleste fans den aften.