J-Ro

Da Tha Alkaholiks udsendte deres femte album ‘Firewater’ i 2006, markerede det samtidigt et foreløbigt punktum for det succesfulde trekløver. Tiden var inde til andre udfordringer for de festglade rappere Tash og J-Ro samt deres dj, E-Swift. Den efterhånden 38-årige James ‘J-Ro’ Robinson flyttede allerede i 2004 fra sit elskede L.A. for at slå sig permanent ned i Malmö, og nu udsender han så sit debutalbum på svenske JuJu Records.

Bosættelsen i Sverige skinner dog, udover det store antal skandinaviske producere, ikke igennem musikalsk. J-Ro lyder, som han altid har gjort. Alkohol og damer dominerer
tekstindholdet, der bliver leveret med hans sædvanlige talent for humoristisk sprogbrug, men hele 20 numre bliver dog alt for stor en mundfuld. På trods af prominente gæster som Method Man, Timbuktu og Keith Murray, er det svært at fastholde interessen albummet igennem.

De lokale svenske producerhelte Breakmecanix står for hovedparten af produktionerne, mens danske Madness4Real og Sicknature bidrager med henholdsvis to og ét track. Stilen er funk-party-hiphop, overvejende i den tungere ende af skalaen. Bundniveauet er højt, men det eneste som imponerer, er den musikalske velfungerende røde tråd.

Nytænkning virker generelt som et fyord på denne udgivelse, og J-Ro har da også udtalt, at den eneste ambition med pladen var at give folk noget nyt at lytte til og ellers sprede glæde. Det lykkes også et godt stykke hen ad vejen, men festen når altså at flade gevaldigt ud inden afslutningen.