Private

Mens Thomas Troelsen med sit gennembrudsband Superheroes skabte røre med blandingen af electropop og new wave-rock, så er popprinsens seneste projekt strippet for enhver snært af rock. I stedet er synthesizerne stablet i lag til en grandios poplagkage af den slags, som folk ikke kunne få nok af i 80’erne. Og det har netop været målet: At lave et album, der går i stik modsat retning af alle tendenser og som igen vil få folk til at danse i mange år frem.

Hatten af for det, og førstesinglen, ‘My Secret Lover’, har også allerede sat ild til salgslister og provinsdansegulve. Så på den måde rammer Troelsen plet, men et tidløst album er det næppe. Dertil er referencerne for tydelige. Åbningstracket, ‘We Got Some Breaking Up to Do’, og ‘One in a Million’ er ren Prince, mens ‘That Boy Is Hurting You’ sikkert allerede har fået Michael Jackson til at ringe til rettighedsadvokaterne.

Men ligesom singlen, så fungerer numrene takket være Troelsens unægtelige øre for fængende popmelodier og produktion. Til gengæld tager han poppastichen for vidt på ‘Crucify My Heart’ og ‘Let’s Make Love (Underneath the Appletree)’, der bliver monotone og småpinlige i deres overdrevne brug af vocoder-vokaler og digitale håndklap.

Troelsens vokal er dog i sit helt rette element, selvom poppastichen presses til sit max med et dybt banalt tekstunivers om sex og kærlighed, men ok, tekster har altid været fyld i den slags pop. Alligevel leder man konstant efter glimtet i øjet, der afslører lidt selvironi og distance. Tydeligvis uden held.