The Good Life

»Sounds like badminton«. Mere misvisende kan det næppe siges. Nebraska-kvartetten med det ‘Kashmir-klingende’ navn må i hvert fald have haft en gevaldig ræv siddende bag øret, da de skulle kategorisere deres lydunivers på deres Myspace-side. For er der noget albummet absolut ikke lyder som, er det Morten Frost, stumpede Yonex-shorts og nylongummisko. Tværtimod. Gruppens fjerde udgivelse summer derimod af lige dele afdæmpede americana-skæringer og folkrockede melodier i fodsporene på blandt andre Tom Petty & The Heartbreakers, Bruce Springsteen og Jack Johnson.

Forsanger Tim Kasher, som ligeledes danner frontfigur i indierock-bandet Cursive, er bestemt værd at lægge ører til med hans dunkle og personlige tekster, som man ikke har vanskeligt ved at overføre til det filmmanuskript, som Kasher oprindeligt havde tiltænkt numrene til. Men hvor teksterne både viser tænder, sarkasme og skarp iagttagelsesevne, er der straks mere rituel tomgang over musikken og vokalen, som kun sjældent hæver sig fra den caférockede, omstændelige og lidt behagesyge bismag.

»Sovsen var varm, isen var kold og gæsterne gik tilfredse derfra«, siger man af og til om den slags familiefester, som hverken brillerer eller falder helt igennem. Det samme kan man sige om dette album – noget festmåltid er det ikke.