Kelley Stoltz

Den amerikanske singer/songwriter Kelley Stoltz startede sin musikalske løbebane ved at sortere fan-mail for ingen ringere end Jeff Buckey. Hvis Stoltz’ liv var en film, kan man næsten forestille sig scenen, hvor en ung knoklende Kelley pludselig stopper op midt i grovsorteringen og åbenbarer: »En dag vil disse breve være adresseret til mig!«. Selvom jeg ikke har styr på Stoltz’ fanmail-status, så er musikermissionen i hvert fald fuldført. I år – 11 år efter mesterens tragiske død – står Kelley Stoltz nemlig klar med sin femte omgang fængende folk-pop.

Albummet lægger fra kaj med den passende betitlede ‘Everything Begins’, der med trompetfanfare, bjældeklang og skæve klaverakkorder lægger sig lige lovlig tæt op ad Sufjan Stevens. Selvom Stoltz fortsætter resten af albummet med at nappe hist og pist i musikhistoriens annaler, slipper han dog i de fleste tilfælde hæderligt fra indsatsen. Brian Wilson spøger eksempelvis i den karneval-agtige ‘The Birmingham Eccentric’, mens den noget oversete canadier Chad VanGaalen fremstår som et friskt pejlemærke i ‘Gardenia’s adstadige trav.

I disse X Factor-tider kan man med rette beskylde Stoltz for at mangle den sidste ‘something’, der for alvor gør en kunstner vedkommende. Med røven i middelmådighedens vandskorpe, lykkes det alligevel Stoltz, at efterlade lytteren med et positivt helhedsindtryk. På sange som ‘To Put My Troubles to Sleep’ og ‘When You Forget’ fusionerer han nemlig en blueset melankoli med et par stærke popmelodier og træder således ud af mesterens skygge og i stedet ind i dennes fodspor – en del skridt bagefter vel og mærke.