Silver Apples – livsbekræftende spilleglæde

Silver Apples blev aldrig nogen kommerciel succes, men duoens to første albums fra henholdsvis 1968 og 1969 står stadig som nogle af den periodes mest særegne værker. Siden har duoen holdt adskillige årtiers pause, og trommeslageren Dan Taylor er afgået ved døden, så det var et noget amputeret Silver Apples, der besøgte et proppet Culture Box.$0 $0 Mere præcist var det kun sangeren og maskinmesteren Simeon, i sin tid kendt for sine syrede tekster og sin gigantiske oscillator-samling, som han betjente med hænder, fødder, knæ og albuer. Det var på den anden side ikke så lidt. Ikke mindst fordi han er blevet en ældre herre, og har måtte ændre sit setup efter at have fået nedsat førligheden i en bilulykke i 1997. Så meget desto mere livsbekræftende var hans spilleglæde og hans nye bunke ældgamle maskiner. $0 $0 Fraværet af håndspillede trommer betød ligeledes fravær af krautfølingen fra de tidlige plader, men selvom de elektroniske rytmer prægede udtrykket i retningen af en næsten klubbet electrolyd, var trademark-blandingen af oscillatorernes sci-fi-toner, Simeons mumlende vokal og de simple, gammeldags samples syret og dragende. Settet var præget af gamle hits, og selvom de få nye sange var lidt malplacerede, skæmmede de ikke nævneværdigt.$0 $0 Simeon er mærket af tidens tand, og noget af den mystiske magi er væk, men hans charme og de gamle sanges tidsløse kvalitet var alligevel meget vanskelig at overse.