The Young Knives
De tre tweedklædte briter i The Young Knives fortsætter på deres andet albumudspil, hvor debuten slap med post-punk i nyklassisk popsnit med guitar, bas og trommer som den solide baggrundsstruktur. Det fungerer lige så upåklageligt som deres nydelige påklædning, når de, som en bastard-unge af Gang of Four og Weezer, energisk tramper derudaf i et tempo, der for det meste river i fødderne.
Deres tekster spidder på humoristisk vis samtidens tendenser, som nummeret ‘Terra Firma’ hvor kapitalismen får håndkantslag. Eller den fængende ‘Up All Night’, hvor natklubbens udstadsede mænd og kvinder får at vide, at de spilder deres liv på være berømtheder under discokuglen. Men det hele er heldigvis ikke uden et selvironisk glimt i øjet, når frontmand Harry Dartnall i samme nummer synger: »I got dressed up, had a look in the mirror/ I wish I was thinner then everything would be fine, at least I smell nice«.
Selvom numrene er velfungerende og solidt opbyggede, så er de desværre ikke helt fri for en smule hooligan-agtig lalala-råben og trommer, der en gang imellem også brøler på de forkerte tidspunkter. Det giver ridser i det ellers stramme udtryk, og endnu flere bliver tilføjet på albummets sidste del, hvor numrene taber i tempo og dermed desværre også i The Young Knives energiske bid.