Fleet Foxes

I den spæde begyndelse af 90’erne genlød Seattle af grungens rå guitarer og desillusionerede verdenssyn fra skovmandsskjorte- og Dr. Martens-klædte unge, der lige var hoppet ud af teenageårene. I dag høres ekkoet fra dengang stadig, men i løbet af de seneste år er byens musikscene i stedet begyndt at kaste fløjsblød folkrock af sig, der stadig er iklædt skovmandsskjorten men nærmere lyder som om, den er tumlet ud af en fortryllet skov end af Seattles forstæder.

Til denne kategori kan kvintetten Fleet Foxes tilføjes, der på deres selvbetitlede debutalbum viser deres forkærlighed for skovsøer, skyfri blå himmel og vokalharmonier ad libitum. Selvom albummet er indspillet før deres anmelderroste ep-forløber ‘Sun Giant’ og ikke helt opnår samme intensitet som den, så byder numrene stadig på fortryllende folkrock.

For selvom Fleet Foxes læner sig kraftigt op ad de klassiske rocktraditioner, så ligger deres udtryk alligevel et sted midt imellem barok pop og folk, når de tilføjer deres musik viltre klokkespil, stammetrommer og sporadisk brug af både cello, banjo og citar. Imens bandets hovedkraft, den 22-årige Robin Pecknold, bærer hovedparten af numrene med skiftevis kraftfuld og kordrengs-skinger vokal og assisteres i fir- og femstemmige vokalharmonier af de resterende bandmedlemmer.

Selvom produceren Phil Ek, som tidligere har leget med både Built to Spill, The Shins og Band of Horses’ lyd, har været inde over dele af albumproduktionen, så har Fleet Foxes dog primært selv stået for både indspilning og produktion. Det har gjort, at albummet er finpudset, men heldigvis kun til en grad hvor det stadig bevarer sin autenticitet og smittende råenergi, der formår at finde alle glemte kærlighedserklæringer til både eklektisk guitarklimpren og overdådige vokalharmonier frem.