The Deer Tracks

Jagt er en sammensat størrelse. På den ene side besidder det en egen poesi i selve det at opsnuse vildtet, uden at dyret aner uråd, samtidig med at selve drabet jo har en indbygget voldsomhed. På den baggrund er The Deer Tracks et velvalgt navn til de to svenskere David Lehnberg og Elin Lindfors’ fælles elektropop-projekt. Her betrædes musikalske stier så varsomt at det tangerer den pureste stilhed. Selve drabet udelades dog for det meste og anes kun sporadisk i korte udladninger af støj. En kombination der bestemt ikke er nyskabende, men stadig yderst effektfuld.

Udstyret med laptop, melodika, xylofon, lyse vokaler og skandinavisk vemod tager de den musikalske arv op fra andre afdæmpede navne som landskvinden Stina Nordenstam, Múm og store dele af Morr Musics indietronica-bagkatalog. Lægger man dertil et ordentlig skvæt Mew og en usvigelig tæft for den gode melodi, har man en behagelig cocktail, der sådan set ikke er til at sætte en finger på. Men sjovt nok bliver det også svenskernes akilleshæl. For alt det ovenfor opremsede skinner desværre lidt for tydeligt igennem, når man lytter til ‘Aurora’.

Lykkes det næste gang for The Deer Tracks at frigøre sig mere fra forbillederne og vandre ad nye stier, kan de sikkert skabe et mere personligt udtryk – og det kunne godt gå hen og udmunde i et lille mesterværk. Jeg venter spændt.