Hauschka

Han har stået i skyggen af folk som Max Richter, men tyske Volker Bertelmann fortjener bedre. Hans fine udgivelser på FatCat og Karaoke Kalk har taget udgangspunkt i det såkaldte ‘prepared piano’, hvor klangene ændres ved, at der placeres objekter mellem og på forskellige af klaverets vitale dele – et koncept som avantgardehelten John Cage introducerede med inspiration fra komponisterne Erik Satie og Henry Cowell. Det er med andre ord ikke hvem som helst, Bertelmann er gået i fodsporene på, men han har gjort det med stil hver gang $0$0 $0 $0Alligevel har han på sit nyeste album ladet konceptet fylde mindre. Det er der stadig, men de mere traditionelle færdigheder, Bertelmann har tilegnet sig som klassisk skolet, fylder mere og klangeksperimenterne mindre. Samtidig spiller en strygerduo en væsentlig rolle på flere af de 12 små kompositioner, som alle er opkaldt efter indflydelser fra Bertelmanns barndom i den lille midttyske landsby, som albummet er opkaldt efter og en hymne til. $0$0 $0 $0Netop historien bag titlerne fortæller meget om indholdet. Kompositionerne indfanger nemlig både barnets naive glæde ved oplevelserne i naturen og den voksne Bertelmanns nostalgiske forhold til dem. De er på én gang dvælende og dynamiske, og sammen udgør de Hauschkas vel nok bedste album og konstituerer ham som et af de mest interessante bekendtskaber i den nyeste bølge af neo-klassiske komponister.$0 $0