Entakt

Danske Entakt lægger ambitiøst fra land med deres 2. album ‘På bagsiden af Europa’. Vi har at gøre med et rigtigt enten-eller-album, som sikkert vil dele vandene derude ved kakkelbordene, fordi man enten synes, at den pompøse og højtflyvende lyd og lyrik er alt for meget eller lige i øjet.

Entakt har i sanger Jonas Villumsen en urimelig speciel frontmand – på den gode måde, vel at mærke. Både lyrisk og teknisk gør hr. Villumsen nemlig det, som så mange andre shoegazere og hipsters ikke får nosset sig sammen til i løbet af en kort karriere: Han går hele vejen, både med sproget og stemmen. Og på numre som ‘Hvordan jeg begyndte at ryge’, ‘Skyts’ og ‘Legende på løvefødder’ giver det endda helt fantastisk god mening alt sammen.

Man kunne dog ønske, at den konsekvens, som ligger bag lyrik og stemme, havde forgrenet sig til både band og produktion. I så fald ville man her hurtigt kunne komme af med en række fæle elektroniske effekter, som fremstår helt og aldeles ligegyldige, og en produktionsside, som mange steder mangler tyngde i både bund og top.

Entakt bør i stedet skære helt ind til benet både i lyd og ambition uden at miste det, som er deres reelle styrke: De stærke sange, den fantastiske stemme og tendensen til at hige efter det, som er allerlængst væk.