John Legend

For fire år siden lå verden for John Legends fødder, da han debuterede med den fandens funky og organisk opløftende ‘Get Lifted’. I dag ligner og lyder han som en mand, der har tabt sit store talent på gulvet.

Soulcroonerens tredje album er en ‘evolution’, som slutter med et rungende, dump brag, nærmest inden den er startet. Albummet er på mange måder alt det, som forgængeren ‘Once Again’ – der gik død i ballader og behagesyge – ikke var. Men fælles for begge album er, at de fremstår som ligegyldige parenteser i forhold til den fornyelse, som det formidable debutalbum var for soulmusikken.

På nærværende skive har John Legend skruet tempoet i vejret og nærmet sig nutidens poplyd. Elektroniske virkemidler og reggae blander sig med hans (stadig) fine fornemmelse for melodilinjer og skiftende genrer som soul, funk og jazz. Men man savner i den grad indhold, inderlighed og retning.

Den opstemte single ‘Green Light’ er groft sagt det eneste eksempel på, at John Legends eksperimenter lykkes. Derimod tendenserer ‘It’s Over’, ‘Qucikly’ og den kiksede Michael Jackson-efterligning ‘If You’re Out There’ klichefyldt hitlistepop. Resten af numrene hver for sig er godkendt og stilsikkert sunget men også ganske kedeligt og kønsløst, lige som det generelle indtryk af albummet er.