Love Is All

Det er umuligt ikke at blive bare en smule nostalgisk til lyden af Love is All’s andet udspil. For lyden er som taget ud af slut-70’ernes punk. Med skrattende mikrofoner, støjende guitarer, sågar en saxofon og skramlede, men sikre lo-fi-produktioner. Alt sammen støbt på en række fængende og energiske popmelodier, af den slags der er svære at få ud af hovedet igen.

Fra den energiske åbner ‘New Beginning’ til det kitschede synth-tema i den disco-punkede ‘Last Choise’, med sin naive kærlighedstekst. Fra den storladne ‘When Giants Fall’ til den rå dansable guitarpower i ‘Give It Back’ er det voldsomt fængende og svært ikke at lade sig rive med og kaste sig ud i en omgang fordrukken discodans.

Men det siger nok mere om mine evner, end om ‘A Hundred Things Keep Me Up At Night’, for der er i høj grad lagt op til fest. Som en slags mere rå, energisk og larmende Alphabeat, selvom denne sammenligning nok vil blive fundet en anelse utilstrækkelig. Men det er netop her albummets svage side er. Man savner lidt noget af den musikalske dybde, som produktionerne og bandet uden tvivl ville kunne klare til fulde. Men når det så er sagt, har Love is All begået et glimrende og voldsomt fængende album.