Hellraiserten

Tag ikke fejl af navnet. Hellraiserten er ikke tonsertung guitarsmadder og ustyrlig vildskab. Det er tværtimod i en helt anden og meget mere afdæmpet afdeling af minimalistisk indie-pop, det danske band begår sig på deres debutalbum.

Det er simple laptop-toner og langsomme guitarfigurer garneret med tungsindige tekster, serveret med Jacob Høeghs skrøbelige og resignerede vokal. Melankoli er den store overskrift, der er trukket ned over samtlige sange, og Hellraiserten laver musik til folk, som møder tilværelsen bagud 0-1. Og duoen er skam gode til at lave mørke sange, der vender blikket indad på næsten selvudslettende vis. Spørgsmålet er blot, om de kan mere end det, og det giver albummet ikke svar på.

Dertil ligner de 14 sange simpelthen hinanden alt for meget med den simple trommeprogrammering og de akustiske guitartoner, og efterhånden som albummet skrider frem, begynder melodierne at ligne julehjerter klippet efter den samme skabelon. En fin skabelon, men den bliver lidt ensformig i længden. ‘Hg Mg’ og ‘What Are You Gonna Do’ skiller sig en anelse ud fra mængden, fordi guitarspillet her har fået en mere fremtrædende plads, men melodierne og tempoet er det samme. Lidt variation på en ellers hæderlig plade ville have kunnet løfte oplevelsen betragteligt.