Band of Horses – følsom fællessang

Der var knald på følelserne og guitarerne, da amerikanske Band of Horses lørdag aften gav koncert på den store scene på årets Beatday. Bandet, der har gjort det til sit varemærke at spille følelsesbetonet stadionrock med tydelige rødder i countrymusikken og med en god del inspiration fra Neil Young, var således ikke mange sekunder om at bringe det forventningsfulde publikum op i det rette gear.

Derfor var det også helt naturligt, at det brusende og eksplosive omkvæd i åbningsnummeret ‘The Great Salt Lake’ fra bandets første album gav voksne mænd anledning til at kaste armene om hinanden, imens de pegede op mod himlen og skrålede i kor. Så var alt, som det skulle være, og det, der skulle vise sig at blive en ren opvisning i følsom fællessang, blev sparket i gang med manér.

Som koncerten skred frem, blev det dog også ret tydeligt, at Band of Horses ikke ligefrem er et af de mest alsidige bands i verden. Supersange som ‘Funeral’, ‘Ode to LRC’ og ‘Is There a Ghost’ blev leveret præcis, som de skulle, og som de lyder i studieversionerne, men som helhed betragtet var det for ensformig en musikoplevelse.

Den smukke ballade ‘Marry Song’ og den Creedence-inspirerede ‘Window Blues’, der blev spillet i en herligt røvballet udgave, var undtagelserne, der bekræftede reglen om, at Band of Horses nok i virkeligheden helst bare vil spille berusende stadionrock med følelserne uden på tøjet og himmelstormende omkvæd. Men det gør de så til gengæld også bedre end de fleste andre bands.