Taken By Trees

Mange forfattere har redet på kamelryg gennem ørkenen eller sejlet gennem en jungle, uden at der nødvendigvis er kommet gode bøger ud af det. På samme måde er Victoria Bergsmans (ex-The Concretes) projekt med at lade pakistanske sufi-musikere akkompagnere hendes naivistiske popsange gennem sin laptop heller ikke en garant for et godt album.

Bergsman er ude i en evigt svær balancegang med at indarbejde ‘eksotiske’ elementer i sin musik, uden at det blot forfalder til beskuende turisme. Og det lykkes kun delvist. Første del af ‘East of Eden’ er ret vellykket. Specielt åbneren ‘To Lose Someone’ og singlen ‘Watch the Waves’, hvor Bergsmans luftige stemme hviler behageligt på flere lag perkussion, trommer, håndklap og strengeknipsen, er groovy sager.

Men bortset fra en enkelt optagelse af en lokal jamsession begrænser den mellemøstlige inspiration sig generelt til rytmesiden, mens Bergsmans egen sangskrivning holder sig til jævnt kedelige popmelodier, der ikke efterlader det store indtryk. Dette problem bliver især tydeligt på coverversionen af Animal Collectives ‘My Girls’, der så absolut er albummets stærkeste melodi.

Om albummets rolige, nærmest ubekymrede stemning er en bevidst kontrast til Pakistans turbulente situation skal være usagt, men der er ikke meget bid i produktionerne. På ‘Tidens gang’ går der kedsommelig visesang i den, og man fornemmer sjældent en decideret samhørighed mellem den pakistanske og europæiske musiktradition. Dertil er der for meget benovet nysgerrighed over et ellers sympatisk tænkt album.

Taken By Trees. 'East of Eden'. Album. Rough Trade/A:larm.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af