The Golden Filter

At The Golden Filter har opkaldt deres debutalbum efter et gammelt islandsk digt, er der ikke umiddelbart megen logik i. Newyorker-duoen gør sig ikke ligefrem i traditionsdyrkende, akustiske lydbilleder men svøber deres musik i lag på lag af futuristiske synthesizere. Og der er langt til den nordiske mytologis vejrbidte og voldsomme dramatik på ‘Voluspa’, som i stedet genlyder af discodrømmende distance i moderne storbyer.

Hvis den modsætning rummer en pointe, stryger den dog hen over hovedet på mig. Og det samme gør desværre en del af albummet, som er på musikalsk bølgelængde med navne som Ladyhawke, Annie og La Roux men uden at have melodierne til at nå samme niveau.

Sangerinden Penelope Trappes’ stemme svæver æterisk henover en række blankt skinnende popsange med afmålte indie-kanter. Men de fleste bliver hængende i den digitale dis, der siver ud mellem de kølige, 80’er-klingende synth-temaer, og singleforløberen ‘Solid Gold’ er ene om at hæve sig med sin stramme rytmik og dansable retro-fornemmelse.
Ellers flyder sangene relativt ubemærket ind i strømmen af tidens lyd. I modsætning til albummets navnemæssige forlæg er der næppe mange, der vil huske det særlig længe.