Musikvideoen til ‘Son of Gun’ er blevet set mere end 10 millioner gange på Youtube, og til efteråret tager hun på turné med Katy Perry. Danske Oh Land, der er koncertaktuel i både Aarhus og København næste uge, kan efterhånden kalde sig en popstjerne.
Nanna ‘Oh Land’ har travlt. Men sådan spiller klaveret, når man har skrevet under på en pladekontrakt, de fleste kun kan drømme om at sætte sit blæk på. Og det internationale debutalbum ‘Oh Land’ er da også blevet til på ualmindelig udansk manér i form af sangskrivningsprocessen, der er noget anderledes end på debuten ‘Fauna’ fra 2008.
»Jeg er blevet mindre berøringsangst«, forklarer hun. »Den måde, jeg skrev sange på tidligere, var en form for envejskommunikation, fordi jeg aldrig havde tænkt, at der var nogen andre, der skulle høre det, jeg skrev. Det at skrive sange var en enormt privat ting for mig, og da jeg var yngre, var jeg decideret blufærdig over at synge for andre, også mine forældre«, fortæller Nanna, der i sit arbejde med ‘Oh Land’-albummet blev kastet ud på dybt vand fra dag 1. Uden redningsvest. Pludselig skulle hun til at skrive sange med andre. Hun skulle være kreativ på kommando.
»Jeg var i London, og det var ganske kort tid efter, jeg var blevet signet på Epic. Det var en vild tid i mit liv. Pludselig skulle jeg arbejde tæt sammen og være kreativ med mennesker, jeg aldrig havde mødt«, fortæller hun. »Men så mødte jeg Dan Carey (som også har arbejdet med Franz Ferdinand og The Kills, red.), og det blev første gang i mit liv, at jeg skrev en sang, imens der var et andet menneske til stede«.
Sangen fik titlen ‘Lean’ og blev det allerførste nummer, Nanna skrev, der kom med på det nye album. For nerverne røg hurtigt på hylden, og den blufærdighed, Nanna tidligere havde følt over at synge for andre, forsvandt som dug for solen, da hun trådte ind i Careys studie, der var udstyret med et hav af guitarer på væggene og instrumenter i alverdens afskygninger.
»Jeg gik direkte hen til en gammel trommemaskine og begyndte at lege med den. Vi nåede nærmest kun lige at hilse på hinanden, før han gik i gang med akkompagnere mig. Jeg tror ærligt talt bare, at det var lettere for os at kommunikere på den måde. Det kan jo godt være ret blind date-agtigt at blive sat sammen på den måde«, forklarer Nanna med et skævt smil.
Fem sange om ugen
Men hun lægger ikke skjul på, at det har været en voldsom overgang at gå fra hjemmekomponerede sange skrevet i dybeste hemmelighed til de stort anlagte, resultatfokuserede sangskriversamarbejder, hun arbejder med i dag.
»Bagefter gik jeg hjem og følte, at jeg bare skulle græde den ud, fordi det var så overvældende at skrive noget så hurtigt. Jeg havde aldrig før skrevet en sang på en dag. Selv om det jo nærmest er blevet rutine nu! På den måde blev ‘Lean’ den første sang i et nyt kapitel i mit liv«.
Med en tekst funderet i en gammel myte om en mands møde med en gude-lignende karakter, der viser sin styrke ved at have båret manden igennem de hårdeste tidspunkter i hans liv, blev ‘Lean’ en sang om de mennesker, der hjælper én igennem de hårde tider. For Nanna har det nemlig været vigtigt at synge om personlige ting uden samtidig at gøre det hverken selvudleverende eller privat. Alligevel er hun ikke bleg for at indrømme, at det ind imellem også har været hårdt at arbejde med sine følelser som et håndværk.
»Mange gange bliver jeg jo mødt med en benhård professionalisme, der vedrører ting, som samtidig er vildt personlige. Det tror jeg, har tricket nogle ting indeni«, fortæller hun. Og det er ikke svært at tro hende, for Nannas program har været tæt pakket. »Det er jo ikke engang sådan, at der er en uge imellem. Jeg skrev ‘Lean’ med Dan, og næste dag klokken 10 begyndte jeg at arbejde på ‘Break the Chain’ sammen med Dave (McCracken, albummets anden producer, red.). På et tidspunkt skrev jeg fem sange om ugen! Det var vildt intenst«.
Sige tingene uden omsvøb
‘Break the Chain’ blev det andet nummer, der nåede med blandt de 11 sange, der udgør ‘Oh Land’. Og som det var tilfældet med ‘Lean’, var det en personlig historie, der satte sangens tilblivelse i omdrejninger.
»Det var en enormt stor sang at skrive rent følelsesmæssigt. Sådan har jeg det faktisk med alle sangene på pladen. Efter at have skrevet hver af dem har jeg åndet lettet op, fordi de hver især har omhandlet ting, jeg har været igennem i mit liv. ‘Break the Chain’ handler for eksempel om dengang, jeg fik at vide af en læge, at jeg aldrig ville komme til at danse igen«, fortæller hun.
Beatet blev blandt andet til ved hjælp af nogle løse mønter, Nanna havde i lommen, men da teksten skulle skrives, blev hun ramt af en blokering. Sandheden ville ikke ud.
»Så Dave spurgte mig: »Okay! Hvad sagde lægen helt præcist?« Og jeg svarede: »Sorry, but you’re never gonna dance again!« Og så knipsede han med fingrene og sagde: »Yes! Der var den«. Og selv om jeg først syntes, det var for enkelt, så måtte jeg give ham ret. Så det blev omkvædet. For det var jo sagens kerne«.
Sangen blev et vendepunkt for Nanna, der har lært at sige ting uden omsvøb. For som hun siger: »Man bliver vanvittig, hvis man forsøger at tilpasse sig selv hele tiden«. For hende er de dygtige sangskriverpartnere hjælpemidler, hun får stillet til rådighed. Til gengæld møder hun aldrig op til en session uden en tekst og en grundtanke om, hvad hun vil. Og det har hun vist efterhånden en ret klar idé om.