Planning to Rock

Bag DFA’s nyeste skud på albumstammen, Planningtorock, gemmer sig Janine Rostron. Ligesom Karin Dreijer Andersson, er Rostron kendt for sine vokalmanipulerende eskapader, der også kommer til udtryk på hendes andet album.

Desværre stopper sammenligningerne også der. Og det er en skam, da der faktisk er meget, der peger i den rigtige retning. Men det forbliver ved de gode intentioner. Det er som om, at planen om at rocke aldrig bliver ført ud i livet, og selv efter adskillige gennemlytninger sidder man tilbage med en irriteret uforløst følelse.

På nær ‘Living it Out’, der som eneste nummer leverer noget af den punkede house-attitude, vi kender og elsker DFA for, så står stort set resten af albummet i musikalsk stampe. De staccato-agtige synth-melodier, som hist og her garneres med lidt saxofon, står for meget alene. Der mangler saft og kraft i bunden, og selv om Rostrons vokal er dragende i sine mange dybt forvrængede facetter, så formår hun ikke som sjælesøster Dreijer at fastholde interessen for sin mystik i særlig lang tid af gangen.

Undtagelsen er ‘The Breaks’, der med en tekstlinje som »Don’t be surprised / if I’m ripping out my eyes / I’m on fire«, for en gangs skyld får de nærmest fraværende beats, svævende synths og små sax-trut til at gå op i en højere enhed. Den slags numre er der bare for få af, ligesom albummet generelt lider under fraværet af ordentlige beats og fyldig bas.