MFS

At Christiania-slænget MFS elsker amerikansk gangsterrap og hårde attituder er ikke nogen hemmelighed eller til at overse på deres andet album, der forsøger sig med en dansk fortolkning af hiphoppens hofdisciplin: At berette om gadelivets barske realiteter.

Men frem for at satse på originalitet, så imiterer MFS-drengene West Coast-rappere med hele kataloget af hiphopklicheer. Sagen er den, at størstedelen af numrene uden grund er sovset ind i overgearet G-funk, opkørte hooks og voldsomme lydeffekter, som var målet at skjule deres begrænsede evner som rappere. Det fungerer langt bedre, når de skruer ned for lydcamouflagen, som på den afdæmpede ‘For pengenes skyld’ og som på singlen ‘Big Up’ med Pharfar og Eagger, der dog ryger mere af Bikstok Røgsystem end af MFS. Men det gode her er, at den bedre musik smitter af på deres rap fremfor at udstille de åbenlyse svagheder.

Selvfølgelig skal gangsterrap være ekstravagant og dyrke forskellige grader af afstumpethed. Og javel, det er hårdt at være hård og have det hårdt. Men når man, som MFS, insisterer på at være autentiske bad boys, så står og falder succesen med troværdigheden. Og her slingrer det for MFS. For selv om gadelivsberetningerne sandsynligvis er sande, så skæmmes de af selvforherligende pølsesnak og for mange pistolskudseffekter, og det gør, at MFS ender som overspillende hovedpersoner i en unødigt plat røverhistorie.