Ganglians

Med en selvbetitlet ep og albumdebuten ‘Monster Head Room’ udgivet i rap på Woodsist for et par år siden tog Ganglians fra Californien plads ved siden af andre genoplivere af lo-fi-genren som blandt andre Woods, Real Estate og Wavves. Ganglians kan blive bandet, som krydser denne lidt bagstræberiske bølge for at lande i verdensomspændende succes.

‘Still Living’ fortjener i det mindste at nå ud til mange flere hjem end blot blive et anliggende for nørderne. ‘Still Living’ føles nemlig som et voldsomt nøk opad for dette band. Den type karrieredefinerende album, som Beach House begik med ‘Teen Dream’ eller Grizzly Bear leverede med ‘Veckatimest’.

Allerede på den bomstærke popbasker ‘Drop the Act’ fornemmer man et tændt band, men at hele ‘Still Living’ skulle indeholde funklende og klare melodier, der lyder så ambitiøse, men samtidig er så ligetil, føles pirrende og ganske enkelt forfriskende. Her er sange som ‘Jungle’, der lyder som Buddy Holly i front for Animal Collective, ‘Evil Weave’ med sin driblende, gyngende bas og ‘Sleep’, et nummer der er ligeså flosset og vrissende, som det er køligt elegant.

Måske kan en del af æren for at ‘Still Living’ er sådan en triumf tilskrives producer Robby Moncrieff, som også bragte Dirty Projectors til nye højder, men det som hiver det hele hjem er nogle fantastiske sange fra et band, som er i sit livs form.