Still Corners

Der er noget forsagt over Still Corners’ musik. At lytte til dem er som at snige sig rundt på tå i et mørklagt hus om natten, hvor folk sover på gulvet, mens man ængsteligt holder vejret, fordi det mindste pust kunne vække huset.

Kvartetten, der har base i London, imødekommer stor interesse fra musikmedier verden over med deres albumdebut. Det har dog ikke fået bandet til at give ved dørene. ‘Creatures of an Hour’ har en længde på godt og vel en halv time, og nummeret ‘The White Season’ afbrydes drilsk abrupt, lige når man forventer det vil folde sig ud.

I stedet forlanger lytningen, at man træder ind i et stemningsfuldt lydlandskab af Tessa Murrays hviskende æteriske vokal, guitarer druknet i reverb og bølgende dybe orgeltoner. Så vil man til gengæld opleve en lettere surrealistisk atmosfære, som bandet skaber fantastisk effektfuldt. Som en gennemgående sindstilstand, lidt ligesom man finder det hos Portishead og Broadcast, der begge føles som passende referencepunkter.

Samtidigt er der en hel masse på færde. ‘Demons’ og ‘I Wrote in Blood’ har ekko af mørk britisk folkloristisk musik, og ‘Circulars’ og ‘Into the Trees’ rumler og ruller med fornemt supplerende sammenspil i rytmesektionen. Det er vanskeligt at forestille sig noget bedre musik at gå dette års regnfulde efterårsdage i møde med. Sugende engelsk melankoli, når den er absolut bedst.