Spoek Mathambo

Han kunne ligeså godt tage lytteren i hånden og helt fysisk svinge denne rundt i luften, indtil balanceevnen var sat ud af spil. Men i stedet har den sydafrikanske rapper og sanger Spoek Mathambo valgt at aflevere den voldsomme svingtur i musisk form. I en tætpakket cocktail af electro, dub og rock forsøger han standhaftigt og mindre slagkraftigt at finde en levering, som kan matche de kaotiske og rodede musikalske skudsalver, der kanonerer ud gennem højtaleren. Imens må lytteren så forsøge at etablere al den tålmodighed, Mathambo ikke selv formår at vise over for sine sange.

I begyndelsen synes hans mission ellers nogenlunde læselig. Åbneren ’Kites’ og den efterfølgende ’Venison Fingers’ kunne virke som en slags sindrig hiphop-dekonstruktion i lighed med folk som Passage og Restiform Bodies. Men ved overgangen fra ’Let Them Talk’ til ’Skorokoro (Walking Away)’ bliver formen helt sløret, og hvad der kunne have været udfordrende, overgår til det decideret ufokuserede. Dirrende post-punk afløses af sommerlig, akustisk guitarpop for til sidst at ende i grime-rap. Rundturen er såmænd underholdende nok, men Mathambo når aldrig at ånde ud, og de hurtigt skiftende udtryk fremstår i deres helhed anonyme og uforløste.

Bedre går det på titelskæringen, der dvælende doserer mørk og spacy electro med manende tribal-sang, på et album, der dog mest af alt lider af forestillingen om, at alvor og fortvivlelse absolut skal afleveres med en forvrænget guitar.