Nathan Fake

Førstesinglen ‘Iceni Strings’ sætter standarden for resten af Nathan Fake’s tredje album: Et knitrende trommespor pulserer i baggrunden, en uforudsigelig basgang bobler af sted, mens forsigtige synthstrygere fletter sig ind imellem de mange andre lag. Det er komplekst, langtfra dansabelt, men alligevel har musikken en umiddelbar charme, der er nærmest uhør blandt Fake og venner.

Det er i sig selv en imponerende bedrift, men albummet er ikke kun vellykket på grund af pladens imødekommende ydre. Selv om overfladen er let at fordøje, gemmer der sig lag på lag af gennemarbejdede melodier og sangstrukturer længere nede, som alle er værd at udforske.

Når hjertet af albummet – det kantede lydbillede og de knitrende støjflader – er så veludført, får Fake nemlig rigelig lejlighed til at lege med kompositionerne. De strækker sig fra den pludseligt eksplosive ‘Old Light’ til Apparat-drone på ‘Rue,’ mens andre numre trækker på drum’n’bass, house eller techno. På trods af de forudsigelige ingredienser spiller albummet på en imponerende mængde strenge, som så godt som alle sammen bliver udnyttet til fulde.

Nathan Fake kunne meget vel blive den kunstner, du fremover anbefaler til de af dine venner, der ellers påstår, at de ikke forstår elektronisk musik. Ikke fordi han sænker niveauet til laveste fællesnævner, men fordi han tager musik, der i andre hænder let bliver højpandet og indforstået, og gør det let tilgængeligt og ganske enkelt sjovt. At albummet samtidig er en lækkerbisken for kendere gør kun oplevelsen endnu mere fuldendt.