Egyptian Hip Hop

Egyptian Hip Hop har svært ved at beslutte sig for, hvad de vil. På den ene side trækker indierocken: De lettere math-inspirerede guitarer slår sig løs på ‘Tobago’, ‘Yoro Diallo’ og ‘Iltoise,’ som alle tre varsler komplekse rytmer for alle pengene. Det er let, ligetil og relativt nemt at lade sig gribe med af, og særligt åbningsnummeret rammer en forfriskende balance mellem det rytmisk interessante og musikalsk usnobbede.

På den anden side leger englænderne med stenet og tyk, tåget shoegaze. ‘Alalon’ sænker tempoet og blander akustiske guitarer med tunge, åndende vokaler. ‘Snake Lane West’ er endnu mere sløv og om muligt endnu mere utydelig, mens ‘Pearl Sound’ skruer helt op for guitar- og vokaleffekterne. Hvis du tænker, at det må være en brat overgang oven på den stramt komponerede rock, har du fuldstændig ret. Meget kan man beskylde Egyptian Hip Hop for, men mangel på vovemod mangler de ikke.

Læs anmeldelse: Egyptian Hip Hop ‘Some Reptiles Grew Wings’

For det er modigt, hvis ikke overmodigt, at spænde over en lille håndfuld mere eller mindre fjernt beslægtede genrer på ét enkelt album. Havde alle udskejelserne været lige skarptskårne, melodierne lige fængende og vokalerne lige kraftfulde, var resultatet uden tvivl blevet derefter. Nu flyder grænserne imidlertid ud, og det der kunne have været en kompromisløs magtdemonstration udi vidt forskellige genrer, bliver en ensformig grød, hvor tydeligste fællesnævner er de grynede produktioner, der ikke klæder alle eksperimenterne lige godt. Bandet lukker os aldrig rigtig indenfor, så hvad de fire englændere ikke vil, forbliver en hemmelighed for alle os udenforstående.