Black Rebel Motorcycle Club
Først stilheden, sorgen. Så desperationen, arrigskaben og magtesløsheden, inden spiritualiteten sætter ind til slut. Nogenlunde sådan kan man karakterisere Black Rebel Motorcycle Clubs syvende album. Som en musikalsk og følelsesmæssig genskabelse af den tragedie, San Francisco-bandet gennemgik efter den seneste udgivelse i 2010, da frontmand Robert Been ud af ingenting mistede sin far og bandet sin mentor i form af den tidligere The Call-sanger Michael Been, der døde backstage i Belgien.
Umiddelbart virker det derfor næsten for oplagt og selvterapeutisk at versionere netop et The Call-rockhit fra sen-80’erne, men B.R.M.C. gør på respektindgydende vis den storladne stemning på ’Let the Day Begin’ til helt sin egen.
Den nærmest konceptuelle opbygning af pladen med dens foranderlige stemninger fungerer på godt og ondt. Efter en stille omgang med ’Returning’ og ’Lullaby’ – sidstnævnte vækker behagelige minder fra den folk-bluesede ’Howl’-æra – skrues der i den grad op for forstærkeren, og en aggressiv trio af tracks skydes af sted.
Læs anmeldelse: Black Rebel Motorcycle Club ‘Beat the Devil’s Tattoo’
På ’Hate the Taste’ sætter bandet sin sublime rocksignatur med dundrende basgange, skrigende guitarflader og ditto vokal. Endnu mere heavymetal-smadrende er ’Rival’ og ’Teenage Disease’, og den aarhusianske trommeslager Leah Shapiro må sidde forpustet tilbage efter sådan en omgang med det hæsblæsende B.R.M.C.-tog.
Lige hertil er albummet absolut vellykket, men på dets spirituelle tredje fase daler niveauet betragteligt, og den lyriske og langtrukne eftertænksomhed på et nummer som ’Lose Yourself’ virker besynderligt påtaget. Albummet fremstår som bandets mest helstøbte til dato, men sang for sang har Robert Been og Peter Hayes præsteret bedre.