Ice Cream Cathedral

Hvis det de har ment, når den debuterende københavnertrio har beskrevet deres musik som ’spacepop’, har været følelsen af at svæve drømmende og vægtløs rundt et sted ude i universet, komplet afskåret fra tid og rum, har de ramt fuldstændig plet.

Med en sær, næsten disharmonisk melodiøsitet sætter den mystiske åbner ’An Armful of Rubies’ langsomt af sted ud mod en fjern stjernehimmel og hvirvler i slowmotion sin lytter ud på en natterejse igennem en tæt, atmosfærisk rumklangståge af synth og ekkoende beats, alt imens Anja Lahrmanns tindrende vokal skiftevis svæver mellem effektlagene og til tider næsten synes at kollidere med melodierne.

Læs også: Top Track: Ice Cream Cathedral ‘When You Depart’

Det er svært ikke at tænke på Julee Cruises ’Falling’ (en fortærsket sammenligning, men hør lige!), når man lytter til numre som den sælsomme ’Constantine’ eller ’When You Depart’, og det ville heller ikke være skævt at nævne den undervurderede, smukke og melankolske guitar fra Giorgio Moroders ’Take My Breath Away’, der blev udødeliggjort af Berlin og Tom Cruise i ’Top Gun’-filmen fra 1986.

Den mærkbare tilstedeværelse af en konstant, men uforklarlig uhygge er mest forårsaget af Kristian Paulsens nattemørke guitarfigurer, der skaber en melankolsk og mystisk understrøm gennem hele albummet. Som bandnavnet også indikerer, er trioens musik både sødmefuld og proppet med en ensom kulde, og med kombinationen af de to elementer rammer debuten en gennemgående, dragende balance mellem det foruroligende, det sørgmodige og det drømmende.