The Besnard Lakes

Med Arcade Fire som stjerneeksemplet har det ikke skortet på fine musikalske indslag fra USA’s nabo mod nord inden for de seneste ti år. Montreal-kvartetten The Besnard Lakes, der har en stribe fine album på samvittigheden, har dog fortsat det endelige gennembrud til gode.

Bandets fjerde langspiller vil imidlertid næppe katapultere firkløveret op i den alternative rocks sværvægtsdivision, da albummet trods fornemme momenter ligger under for manglen på uudslettelige melodier samt en lidt for søvndyssende formbevidsthed.

Kvartetten gruer nemlig ikke for at skære flere af kompositionerne efter en vel magelig skabelon bestående af en sindigt opbyggelig intro, afløst af svulstige klimakser og efterfulgt af et afsluttende, forsonligt fade-out.

Læs anmeldelse: The Besnard Lakes ‘You Lived in the City’

Tag det æterisk shoegazede åbningsnummer ’46 Satires’. Til at begynde med smyger ægteparret Jace Lasek og Olga Goreas’ papirtynde vokaler sig flygtigt om hinanden oven på en minimalistisk, ulmende bund af rumklangsmelerede guitarlinjer, brusende synthflader og tilbageholdende trommer. Halvvejs inde bryder nummeret ud i et buldrende, sonisk tordenvejr, for afslutningsvis langsomt at falde til ro igen. Harmoni, disharmoni, harmoni genoprettet. Formen er effektiv, konsekvent og veleksekveret, men samtidig også begrænsende og uden overraskelser.

Et andet kritikpunkt lyder, at bandet ikke rigtig formår at diske op med sange, der sætter sig fast. Kvartetten har ellers fint styr på deres lyd, men sangene mangler lige det sidste nøk af melodiøsitet. Kun lige ved og næsten for de sympatiske canadiere i denne omgang.