The Besnard Lakes

Pine Point var en lille flække i det nordvestlige Canada. Da zinkminen – indbyggernes brød og smør – lukkede, gjorde landsbyen det også. Den blev simpelthen revet ned, rub og stub. Hvor der før i ødemarken var menneskeliv, er der nu intet, men eks-beboerne har naturligvis behov for at mindes. Og det gør de i cyberspace.

Denne ep fra landsmændene i The Besnard Lakes er således noget så krøllet som et soundtrack til en interaktiv web-dokumentar eller ‘tidskapsel’ om Pine Point. Glem alt om de stormfulde højder, ægteparret Jace Lasek og Olga Goreas med band i ryggen har besteget på deres seneste album. To af de fire numre er blot instrumentale, stillestående og synthbårne stemningsstykker, mens deres dreampop-coverversion af det canadiske 70’er-rockband Troopers hit ‘We’re Here For a Good Time (Not a Long Time)’ med Goreas’ englerøst forvandles til en elegi over menneskets flygtige eksistens – helt i tråd med temaet. Det er desværre nærmest også dobbelt så langtrukkent som originalen.

Ep’ens hele 26 minutter slæber sig af sted. Tempoet er døsigt og dræberdrøjt, som det passer sig for musik med mindehøjtideligt sigte, men kombineret med den totalt plane spændingskurve, bliver lydsporet isoleret set en hjerneknuser at mave sig igennem. Fraregnet den fantastisk flotte lukker ‘Winter Never Comes’ kan man derfor klø sig lidt i skægget over, hvorfor disse fire numre overhovedet skulle udgives på egen hånd, løsrevet fra den interessante kontekst, de akkompagnerer. Gud forbyde, at det er økonomiens skyld, og at det går band og pladeselskab ligesom Pine Point.