Sam Amidon

Han revitaliserede folkens simple harmonier, nogle år før en vinterdeprimeret Justin Vernon tog ud i en øde hytte og kom tilbage med et mesterværk. Og han skruede fængende banjomelodier sammen, længe før Mumford & Sons gjorde det udskældte instrument mainstream tilbage i 2009.

Alligevel er det, som om den 31-årige musiker fra Vermont ikke er kommet videre. Sangene på Amidons nye album er et uskyldigt bidrag til genren sammenlignet med hans to foregående udgivelser.

Væk er den helt nøgne og enkle vinterfolk, som imponerede på ’All Is Well’ fra 2008, og også de mere dystre eksperimenter med struktur og instrumentvalg fra 2010’s ’I See the Sign’.

Læs anmeldelse: Sam Amidon ‘I See the Sign’

I stedet klamrer amerikaneren sig lidt for meget til sin inspiration af Nick Drakes introverte guitarspil, og især på ’Short Life’ virker den Drake’ske betoning og stammende lyrik påfaldende, når Amidons dybe vokal insisterende synger: »A few more days / a few more days«.

Mest iørefaldende er ’My Old Friend’, hvor capoen er spændt på helt nede i syvende bånd, samtidig med at teksten omkranser Amidons besættelse af ’det oprindelige’. Og han bør da også høste cadeau for sine hæst skrålende arbejdersange, ’As I Roved Out’ og ’Streets of Derry’, der tør være mere tilbageskuende end albummets ellers ret stillestående anonymiteter.

Forsøget på at genskabe den mystik, der prægede de oprindelige folkesange forbliver dog halvhjertet, og man kan håbe på, at nye – eller tidligere – ideer dukker op, inden Amidon går i studiet næste gang.