Austra

At have en eks-operasangerinde som frontkvinde er en enorm force, men også en kraft der kan være svær at tæmme. Austras anden plade viser begge dele.

Det er en afgørende del af Toronto-trioens gotiske electro, at de har en så stærk og storladen sangerinde som Katie Stelmanis. For når synthfladerne omslutter lytteren og får én til at forsvinde ind i sig selv, forbliver den opmærksomhedskrævende vokal foran det ambiente mørke og holder fast i lytterens fulde sindstilstand. Det får det hele til at sitre, så man ikke kan undgå at bevæge sig.

Læs anmeldelse: Austra ‘Feel It Break’

Albumåbner ’What We Done?’ er en langsomt voksende maskine, der først mod slutningen ender i klimaks med skrigende synth. Det fungerer netop som ovennævnte, for når man som tilbagevendende lytter ved, hvad der kommer, kan kroppen næsten ikke vente på det stimuli, der henstår til slut. Sammen med efterfølgeren ’Forgive Me’ er det blandt pladens allerbedste numre, fordi Stelmanis’ vokal hele vejen igennem oplever fuld mandsopdækning i form af rungende bas eller insisterende synthesizer.

Stelmanis’ mangesidede vokal er enestående. På afslutteren ’Hurt Me Now’ skifter hun pludselig ned i et hæst, fortællende stemmelege, mens hendes lyse vokal samtidig beder »don’t hurt me now«. Det er fantastisk, men når særligt synthesizeren bliver for fraværende falder niveauet, fordi den storladne vokal simpelthen bliver for opmærksomhedssøgende. Det er tilfældet på blandt andre ’Fire’ og ’We Become’, men når albummet er bedst, omslutter det lytteren på en måde, så man ikke kan lade være med at danse sin egen introverte dans.