Lee Bannon

Efter at have skabt sig et navn med boom bap-produktioner for 90’er-rapentusiasten Joey Bada$$ begyndte Lee Bannon sidste år at udgive eksperimenterende beatbånd, der gik langt udover, hvad man normalt forventer af en hiphop-producer. I stedet udgav Bannon stiløvelser i særlige udtryksformer – ét projekt legede med den populære trap-lyd, mens en ambient-udgivelse afslørede stor Aphex Twin-indflydelse.

Den New York-baserede producers talent var åbenlyst, men han havde primært arbejdet med eksisterende former –  ’Alternate/Endings’, hans første album, lovede at være øjeblikket, hvor han fandt sin egen lyd.

Det løfte indfries ikke. I stedet er den multibegavede producers debut endnu en fascinerende og vellavet stiløvelse: Denne gang er det hektisk, bragende jungle, der udforskes. De karakteristiske breakbeats hamrer pauseløst af sted og lyder som en film, der består af én lang actionsekvens.

Nyere elektroniske tendenser, som Bannon ikke har været bange for at bruge tidligere, er fuldstændig fraværende – her er ingen traptrommer eller dubstep-wobble. For slet ikke at tale om den Dilla-lænende boom bap, Bannon lavede for Joey Bada$$. Det her er ikke beats, der er lavet til at rappe over. De eneste stemmer, der kan overleve i den her kolde, hurtige lyd, er de mange stakåndede, gispende stemmesamples, som spøger i jungle-trommesporene. Det er stilrent og fejlfrit udført, selv om den kompromisløst mekaniske lyd stedvis balancerer mellem at være udfordrende og udmattende.

Lee Bannons debut cementerer afskeden med hiphoppen, men finder ikke for alvor nye lydområder – i stedet er ’Alternate/Endings’ et imponerende genreforsøg med voldsom og hektisk jungle.