Treefight For Sunlight
Internationalt snit. Det var der uden tvivl over Treefight For Sunlights debut, ’A Collection of Vibrations For Your Skull’, fra 2010. Det var intelligent og smittende pop, og det kan undre, at drengene, med singlen ‘Facing the Sun’ i spidsen, ikke formåede at indtage større dele af verden i en slags nordjysk korstog.
På album nummer to prøver drengene igen med samme skabelon. Og så alligevel slet ikke. Lyden er nemlig ikke i nærheden af at være ligeså så akustisk og bandorienteret. Bevares, på ’Pizza’ er det hele stadig stort og flerstemmigt og smager stadig af The Beach Boys. Det nye er, at lyden er lysår mere elektronisk og skuer fremad ud i en smittende glad fremtid, hvor det er synthesizeren, man hiver frem foran lejrbålet.
’Somewhere in the Future’ er eksempelvis et lille epos bygget op omkring børnekor fra en indianerstamme, en stor regnbuefarvet fugls parringskald og utallige elektroniske ideer, som er strøet gavmildt ud over lydfladen. Alt sammen mens det velkendte flerstemmige kor løfter sangen opad. På netop denne måde – minus fugl og indianerkor – er mange af sangene sammensat: I en støvregn af smittende elektroniske lyde og ideer.
Når man nu og da sidder og føler, at man er ved at eksplodere af bare lyd, kommer stille sange eller passager til, som på pladens største sjælekæler, lukkeren ’Someone Else’. En lille godnatvise, som hiver det akustiske guitarklimperi frem fra gemmerne og med sært dragende rumklang og vokal sender dig roligt ud af pladen.
Albummets uomtvisteligt største åbenbaring er førstesinglen ’Come Closer’, der bare eksploderer, pumper, syder og bobler. Det er sådan en sang, man ville sætte på repeat, hvis man nogensinde fik chancen for at hoppe nøgen rundt på lsd i en gul ufo sammen med 200 andre festglade typer. Hvor nogle af pladens sange kan forsvinde lidt ind sig selv, pumpes synthesizeren på dette nummer ublufærdigt ud i ansigtet på lytteren.
Læs også: Top Track: Treefight For Sunlight ‘Come Closer’
Man kan ikke sætte spørgsmålstegn ved pladens fremragende produktion eller idérigdom. Til gengæld kan man nogle steder mangle lidt mere risikovillighed. Flere af sangene føles som om, de er placeret en anelse for neutralt i fikspunktet mellem hygge, fest og soundtrack uden at tage et decideret valg. Lidt mere kant og flere chancer. da sangene blev skåret, ville have sikret et brandgodt album i stedet for en helt fin toer.