The Horrors

De tager sig god tid i åbningsnummeret ’Chasing Shadows’, der summer så meditativt beroligende, at man mistænker The Horrors for at lave new age, før det efter tre minutter forløses inden for den synthramme, briterne også arbejdede med på albumforgængeren ’Skying’.

Læs anmeldelse: The Horrors ‘Skying’

Firkløveret fra Essex videreudvikler således udtrykket, og det er da også en udtalt grad af pastelfarvet 80’er-kulør, som er den primære farvekode på deres aktuelle opus, som efterlader et både positivt og lidt uforløst indtryk.

De psykedeliske bølger skvulper i den groovy ’In and Out of Sight’, som både egner sig til nydelse i dansegulvets stroboskop og på sofaen med hørebøffer. Fængende keyboard-hooks er fremtrædende i de medrivende ’So Now You Know’ og ‘Falling Star’, som  er blandt de mere mindeværdige momenter på albummet. Den flotte auditive fernis til trods løber ‘First Day of Spring’ og ‘Sleepwalk’ gennem øret uden at sætte sig nævneværdigt fast, og det må tilskrives, at Faris Badwan og co. i deres jagt på lydperfektion har givet en smule køb på melodimaterialet. Briterne forstår heldigvis stadig at skrue en støjende shoegaze-lækkerbisken som ’Jealous Sun’ sammen, ligesom et massivt crescendo vokser med imponerende styrke i ‘I See You’, der er albummets klare højdepunkt.

The Horrors har med ’Luminous’ fundet solidt fodfæste mellem velfungerende synthpassager og mørke støjmomenter i et klart defineret lydbillede. Til gengæld rammer de ikke sangskrivningen helt så skarpt denne gang, men deres episke univers er stadig et rart og anbefalelsesværdigt sted at opholde sig.