Mew – en triumferende hjemkomst
Siden 2006 har Mew været en trio, og som sådan indtog de også scenen lørdag aften. Jonas Bjerre, Bo Madsen og Silas Graae gik i fælles flok til mikrofonen og fortalte, at de netop havde afsluttet indspilningerne til deres kommende album, men at det var en ligeså stor glæde at annoncere, at »en gammel ven nu var vendt tilbage«. Hvorefter Johan Wohlert til tordnende applaus kom ind på scenen som hjemvendt medlem af Mew.
Gensynet var den perfekte affyringsrampe for en eminent koncertoplevelse. Dynamikken mellem Wohlerts tunge bas og Madsens tørre guitarlyd lagde et massivt og detaljerigt fundament, hvorpå den evigt kreative Graae atter understregede, at han indiskutabelt er en af landets bedste trommeslagere – blandt andet med nye rytmiske mønstre i ‘156’. Bjerre er desuden blevet en langt mere udadvendt frontmand: Han holdt for eksempel mikrofonen ud til publikum under omkvædet i ‘Snow Brigade’, ligesom hans vokalregister har fået flere nuancer.
Setlisten var udover gamle kendinge i hobetal krydret med tre nye smagsprøver, hvor både hidsige solistiske guitarfigurer fra Madsen, samt Bjerre i et dybt toneleje, tegner konturerne til noget spændende i vente på næste udspil.
Læs anmeldelse: Baby In Vain tag NorthSide en tiltrængt mavepuster
Man bemærkede desuden, at Mew havde valgt at spille uden de animationer, som tidligere har været et fast visuelt akkompagnement. Og hvor dragende disse end har været før i tiden, var det dejligt, at musikken havde fuldt fokus denne aften.
Seancen sluttede forventeligt med ‘Comforting Sounds’, og under den grandiose finale kunne storskærmen berette om flere piger, der gav følelserne frit løb og lod tårerne strømme ned af kinderne. Sigende for den kollektive begejstring, for det var praktisk talt umuligt at forblive upåvirket af Mews triumferende hjemkomstkoncert.
Se hele vores dækning af NorthSide HER.
