Ought

At lægge ører til de amerikansk/australske skrammelrockere Oughts debut er en sand fryd, og symptomatisk for, at kvartetten fandt sammen på et canadisk universitet i en periode med højlydte protester mod nedskæringer i uddannelsessektoren, er albummet lyden af en musikalsk revolte.

At Ought er et band med et anarkistisk udgangspunkt er åbenlyst fra første hug: ‘Pleasant Heart’ er skramlet i lyd og jammet i fremførsel. Forsanger Tim Beeler snøvler, skriger og vrænger på bedste slacker-vis, og hans vokal kalder både tidlig David Byrne og ditto Black Francis frem på nethinden.

Et stærkt es hos bandet er klart de lange free-form jams på numre, som typisk varer fem-syv minutter, og ‘Today More Than Any Other Day’ er en drøncharmerende slacker-tour de force, der åbner dovent med skæve guitarer og løsslupne trommer for at blive til en balstyrisk rytmesektion, som pisker afsted med smittende energi. Man spidser ører til såvel Beelers febrilske levering som hans lyriske registreringer: »Open up your text books, or a magazine, or a novel / Any kind of reading material will do. OK!«

Det klæder også bandets udtryk, når de anvender skinger violin-drone på ‘Habit’ og den vidunderligt stenede postrocker ‘Forgiveness’, ligesom de viser et sikkert greb om instrumenterne på den rytmisk finurlige ‘The Weather Song’ og den Sonic Youth-klingende ‘Around Again’.

Med deres debut har Ought lagt fra land på overbevisende manér med en legesyg og medrivende tilgang til at udtrykke sig indenfor den alternative ende af rockbarometeret.