Rustie
»Green language er et sprog, der er non-dualistisk«, har Rustie sagt om titlen på sit nye album. Det er ironisk, når man tænker på det nye nummer ’Up Down’. Her lyder teksten, der sangen igennem leveres af D Double E: »What goes up must come down«. Ret dualistisk, ikke? I øvrigt har Rusties styrke altid været hans galgenhumoristiske ridt mod de diamantskarpe kontraster, og hans mest anvendte rytmiske greb er at lade et højt tempo gå ned i halvt tempo.
Desværre må man nok konstatere, at efterfølgeren til den skotske producers geniale debut, ’Glass Swords’, der i sandhed sprang dualiteterne i luften, er langt mindre imponerende end sin forgænger. Universet er i vid udstrækning det samme hedonistiske glimmerbad, men selv om Rusties singler over de seneste par år har virket fortsat mere ekstreme, bliver det samlede udtryk på denne plade alligevel lidt tamt.
Læs anmeldelse: Rustie ‘Glass Swords’
Hør eksempelvis ’Dream On’, der er bygget op med vers og omkvæd, en ægte popsang. Men melodien er lettere uengageret, og vokalen er uden volumen, mens beatet mangler de storslåede harmonier, som ellers har præget Rusties oeuvre hidtil. En lignende kritik gør sig gældende for den Redinho-gæstede ’Lost’, som også er en decideret popsang, men som på trods af et fint omkvæd mangler uimodståelighed i form af en mindeværdig basgang eller en rytme, der overrasker kroppen.
På numre som ’Velcro’ og ’Raptor’ er vi tilbage til den maksimalistiske opfindsomhed, der kendetegnede debuten. Men der er gået tre år, siden det album ramte markedet, og den elektroniske verden rykker sig som bekendt med lysets hastighed. Det er kort sagt svært at blive overrasket over Rusties æstetiske valg, der minder for meget om en tre år forsinket efterløber til ham selv.
Det sagt, skal man ikke underkende Rusties højst personlige formsprog. Du er ikke i tvivl om, hvem der sidder bag maskinerne her, og hans originale kombination af melodiøsitet, fragmentariske beats og popharmonik er stadig spændende. Desværre sætter dette album Rustie ud af spillet som den fremsynede helt, der gav form til begærets uendelige og selvdestruktive tørst efter mere energi. Middelmådigheden har meldt sig, og man kan kun håbe inderligt på, at den forsvinder langt væk igen inden næste udspil.
Læs også: Hør ny Rustie-banger i Adidas-reklame med Messi