Den Fjerde Væg
Toeren fra de dansksprogede artpoppere i Den Fjerde Væg er en af de der album, der gerne vil det hele: Blæse og have mel i munden, folde sig ud, være inderlig, eksperimentere, gå mere konventionelt til værks, være mere poppet, men også mere særegen og overordnet trække i alle retninger på én gang. Resultatet bærer sine mange ambitioner udenpå tøjet, men er også grundet vægelsindet en samlet svagere og mere flakkende flamme end deres fremragende debut ‘Drengekys’.
‘Danser’ indeholder karrierehøjdepunkter som den knitrende ‘Sommerskår’, der lyder som et Picasso-kubistisk cut up af Beatles’ mest banebrydende øjeblikke, ‘Kom til dine sanser’, som aktiverer gruppens lyriske hjerte og virkelig giver én lyst til at høre, hvad der overgår den hovedperson, der i sangens første linjer »… falder ud af vildensky / som et førerløst septemberfly«, samt den sofistikerede, Wilco-agtige voksenrocker ‘Hvermand’. Men albummet huser også kiksere som den anstrengt politiserende ‘Ny kynisme’ med de alt for Nephew-bombastiske armbevægelser og det lirekasse-karikerede titelnummer, hvor gruppens ellers fintnæsede lyrik viger for belastende glatte generaliseringer.
Det arrer albummet tilpas meget til ikke at leve op til den flotte debut. Men Den Fjerde Væg er stadig et af Danmarks mest interessante nybrud, når de frygtløst kaster sig ud i en krautrock-enkeltstart midtvejs med ‘Op på cyklen’ eller brænder tosomhedens med- og modgang sammen i et pastoralt og nærmest Queen-værdigt kor-meltdown på albummets lukker ‘Vi sjunge’.
Der er så mange overraskelser, grebne chancher og modige uselvfølgeligheder her, at enhver med blot det mindste hjerte for dansksproget pop bør spærre ørerne op. Bare hav skip-knappen ved hånden til svipserne.
Læs også: Den Fjerde Væg: Vi er inspirerede af Lars von Trier og Dodo & The Dodos