Common – showmanship af højeste karat
Hvis man var blandt de heldige, der oplevede Commons seneste koncert i Danmark, helt tilbage i 2007, ved man, at den amerikanske rapper sætter en høj standard for sine shows. Hvis man også var tilstede ved denne fredags koncert, hører man formentlig til blandt hans mere trofaste følgere, og i så fald vil man vide, at de album, han har udgivet i mellemtiden, kvalitetsmæssigt ligger langt under hans øvrige udgivelser – ligesom man formentlig også er klar over, at Common har aflyst sine seneste to planlagte optrædener i Danmark.
Det var altså ikke ligefrem goodwill, den ellers sympatiske rapper havde mest af på kontoen, og om det var derfor, publikumsantallet var reduceret til halvdelen i forhold til 2007-koncerten skal være usagt, men noget kunne tyde på det.
Alligevel endte man med følelsen af fuld valuta for pengene, da koncerten på næsten alle parametre var bedre end den foregående. Og det selv om hans setup denne gang var reduceret fra et band til to dj’s (henholdsvis Dummy og Aktive), en keyboardspiller og hans kvindelige sidekick, Maimouna Youssef, hvis stemme kunne mutere til Jhené Aiko, Mary J. Blige eller Erykah Badu efter behov på de respektive featurings.
Den største kredit skal dog gå til aftenens hovedperson. Det er de færreste koncerter, hvor artisten får mulighed for at crowdsurfe efter fire numre, men det var den belønning, Common kunne hæve efter at have spillet den indledende suite af ’Forever Begins’, ’My People’, ’The Corner’ og ’Black Majik’. Vi var altså stadig i begyndelsen af aftenen, men underholdningsværdien skulle kun vise sig at stige.
Sidenhen kom en hyldest til den afdøde bedsteven J Dilla, hvor Common uden mikrofon imiterede en dialog mellem de to i et Store Vega så tyst, at klichéen om knappenålshovedet, der falder til jorden, kunne være endegyldigt efterprøvet. Andre højdepunkter omfattede kollektiv fællessang af ’So Far To Go’, den obligatoriske sweet talk af et kvindeligt publikumsmedlem til ’Come Close’ og en freestylesession i forlængelse ’I Used To Love H.E.R.’, hvor både København, Christiania og Nørrebro blev inkorporeret i teksten.
De syv år, der er gået siden, han sidst var her, har altså ikke indvirket på Commons ydmyghed, selv om han paradoksalt nok kun er blevet mere kendt i hjemlandet USA i mellemtiden. Med optræden i flere amerikanske blockbuster-film og debut som både børnebogsforfatter og selvbiografist har han fuldbyrdet overgangen fra artist til fuldblodsentertainer, og det kom også til udtryk i Vega: Aftenens koncert var mageløst kurateret og bød på showmanship af højeste karat.
Frem for at følge proklamationen på plakaten, der sagde ’Nobody’s Smiling Tour’, havde han således valgt at holde setlistens andel af numre fra hans seneste plade på et minimum, og i stedet fylde den op med det store bagkatalog af klassikere, hans diskografi efterhånden omfatter. Numre som ’Get ’Em High’, ’The Light’ og ’Love of My Life’ blev alle leveret med en jomfruelighed, som er de færreste 42-årige forundt. For hvor det havde været pensionsalderen for de fleste af hans ligesindede rappere, ser Common ud til at have noget tilfælles med den årgangsvin, hans afholdelse ellers kun sjældent byder ham at frekventere: Han bliver kun bedre med årene.
Læs også: Guide: De 10 mest politisk korrekte hiphop-numre gennem tiden
Læs også: Fem rappere der viste følelser før Drake
