Madonna ‘Rebel Heart’
Madonna var poppens ubestridelige dronning i 80’erne og 90’erne, men har i det 21. århundrede som oftest jagtet sin egen – og andres – skygge.
Som tommelfingerregel har valget af førstesingle fra hendes album de seneste 15 år indikeret graden af tiltro og dømmekraft i forhold til det forhåndenværende materiale. Strømmen af katastrofale førstesingler (’American Life’ fra albummet af samme navn, ’4 Minutes’ fra ’Hard Candy’ og ’Give Me All Your Luvin’’ fra ’MDNA’) har været forvarsler om identitetsforvirrede album uden klar retningsbestemmelse.
Når Madonna derimod vælger den helt rigtige førstesingle, som i tilfældene ’Music’ og ’Hung Up’, følger hun som regel op med gode album, der hitter stort. Førstesinglen til ’Rebel Heart’ hedder ’Living for Love’ og det er en mere end værdig arvtager til hendes et kvart århundrede gamle, house-inspirerede empowerment anthems ’Vogue’ og ’Express Yourself’. Det er hendes vel nok bedste single siden ’Hung Up’ lagde verden ned i 2005.
Hvilket vel betyder, at ’Rebel Heart’ er et stærkt Madonna-album?
Desværre ikke. Det indeholder kimen til et supersolidt popalbum, men måske fremtvunget af den uheldige internetlækage i december, synes Madonna at have mistet overblikket over sit spraglede materiale og har valgt at levere det i en stor rodebunke frem for at sortere og fokusere.
Hun prøver stadig for hårdt at eftergøre Nicki Minaj og M.I.A. på numre som den Kanye West-producerede ’Illuminati’, ’Bitch, I’m Madonna’ (hvor Minaj medvirker) og den electro-reggae-inspirerede ’Unapologetic Bitch’. Titlerne lover ikke just substans, og der er da også tale om kun jævnt iørefaldende, mest anstrengende bud på ’nutidsrelevant’ pop, der ikke klæder hverken Madonnas stemme eller persona.
’Rebel Heart’ er stærkest, når Madonna tør være skrøbelig eller mikser det personlige og det politiske. Albummets balladeindslag adresserer omstændighederne angående hendes brud med (endnu) en ung elsker, men musikalsk rammer de nogle grundlæggende sweet spots, hvor en behagelig, mørk stemmeføring møder et godt eksekveret melodimateriale. Højdepunkter er ’Ghosttown’ (der snildt kunne have været en Taylor Swift-skæring fra ’1989’), ’Wash All Over Me’ og titelnummeret, der dog af uransagelige årsager er relegeret til deluxe-udgaven (der indeholder 19 numre).
Uanset om man lytter til versionen med 14 eller 19 sange er den musikalske sammenhængskraft fraværende og sekvenseringen af sangene problematisk, hvis ikke ligefrem forstyrrende. Madonna kunne med det rette fokus have leveret et stærkt comebackalbum med 11 mere end godkendte sange, men ligesom på forgængeren ’MDNA’ er den spredte fægtning og de mange gæsteproducere (Diplo, Avicii, Blood Diamonds, West etc.) med til at hive helhedsindtrykket væsentligt ned.
Det er en skam, for Madonnas øre for den gode popmelodi er stadig intakt.
Kort sagt:
Den stærke førstesingle ’Living for Love’ er desværre ikke et varsel om et stærkt album fra poppens noget slidte dronning. Melodimaterialet på ballader som ’Ghosttown’ og titelnummeret er mere end godkendt, men desværre samler resterne sig aldrig i en tilfredsstillende helhed.
Læs også: Madonna giver koncert i Danmark med ‘Rebel Heart’