‘Death Magic’ er støjende Healths mest tilgængelige album til dato

Hvad kendetegner et originalt band? I min bog er det kombinationen af flere faktorer, heriblandt evnen til at skabe dynamik og variation i det musikalske udtryk. At have defineret et unikt lydbillede tæller ligeledes højt på skalaen.

Health besidder afgjort sidstnævnte, men det kniber lidt med førstnævnte, omend det klæder kvartetten at have shinet lydbilledet op. Hvor den seks år gamle forgænger ‘Get Color’ var introvert og kompromisløs, er produktionen på ‘Death Magic’ langt mere favnende og bredspektret. Det høres på de effektive ‘Stonefist’ og ‘Dark Enough’ med bredsider af rumklang og vokalen mixet frem i lydbilledet – et klædeligt nyt træk fra L.A.-gruppen.

Fordums bistre udtryk spøger på den instrumentale ‘Salvia’, med maskingevær-beats og kølige klange, og ‘Courtship II’, hvor trommerne tages under massiv behandling, ligesom andre Health’ske kendetegn pryder ‘New Coke’, som er sovset ind i digitale støjflader med bit-crush’ende synths.

Bandet lader dog også en blid og imødekommende popsensibilitet gennemstrømme ‘L.A. Locks’ og ‘Life’. »I don’t know what I want / know that I don’t / know what I want«, lyder det smægtende omkvæd i sidstnævnte, som går lige i hjernebarken.

I lydkreationen gør Health brug af det særegne instrument zoothorn, som er en splejsning mellem en mikrofon og en effektpedal. Den frembringer de dissonante og forvrængende lag, der omslutter ‘Death Magic’ som en hinde.

Hvor gennemført lydbilledet end er, døjer Health altså også med at nuancere de ellers nydelige takter, og både ‘Men Today’, ‘Flesh World (UK)’ og ‘Hurt Yourself’ evaporerer i enerverende støjtåger.

Det er en smule ærgerligt, for ‘Death Magic’ er det mest tilgængelige album fra Health. Det er glædeligt, at de fire musikere har slået ind på en sti, som med al sandsynlighed vil skaffe dem flere tilhængere. Det fortjener et originalt band af Healths kaliber.

Læs også: Breakin’ Sound: Årets største nye hiphop-fænomen og en festskræmt soulspire